OM KAY BOJESEN (1886-1958)
Kay Bojesen betragtede sig selv som håndværkerog først og fremmest sølvsmed. Hans udgangspunkt for nye værker varat de skulle formes til at fungere og holde. Det var vigtigt for hamat de ting han skabtekunne bidrage med nogetfor han vidsteat brugsting fødes af behovog ikke af æstetiske overvejelser. Selv mange år efter hans døder Kay Bojesens designs stadig højt elskede og står i dag som ikoniske symboler på dansk designder spreder glæde verden over.
Funktionalisten Kay Bojesen
Kay Bojesen blev udlært som sølvsmed af Georg Jensen selv i hans sølvsmedje i starten af 1900-tallethvor tiden var til skønvirke og sølv med hammerslået overflade. Det bærer Bojesens første arbejder også tydeligt præg af. Her møder organiske formermed referencer til naturenkompliceret ornamentation og sofistikerede detaljer.
Kay Bojesens nysgerrige natur gjordeat han var meget lydhør overfor andre strømninger. Efter endt læretid hos Georg Jensenopsøgte han nye indtryk på sine ophold og reer rundt i Europa. Da Kay Bojesen vendte tilbage til København i løbet af 1910’ernevar det som en stor fortaler for funktionalismenhvilken kom til at kendetegne hans efterfølgende arbejde.
Kay Bojesen fortsatte med at arbejde i sølvsom var hans yndlingsmateriale. Materialets reflekterende egenskaber betog hamog han mestrede at få sølvets reneglatte overflade til at fremstå som udsmykning i sig selv. Denne tilgang til håndværkethar gjortat hans designsden dag i dag stadig er lige så relevante i udtryk og funktionsom da de blev skabt.
Kay Bojesen historisk tidslinje
Kay Bojesen etablerede sigog skabte både familie og arbejdsliv i Københavnbyen han selv var opvokset og udlært som sølvsmed i. Han var utrolig flittigambitiøs og dygtig til sit sølvhåndværkog oplevede derfor også at blive anerkendt for sine funktionelle kreationer i løbet af sin egen tid.
I dag videreføres designarven af familiensom dykker ned i hans arkivog introducerer værker fra Kay Bojesens egen hånd i opdaterede materialer og størrelser.
1886
Kay er søn af Valborg Rønsholdt og forlægger Ernst Bojesenmedstifter af Det Nordiske Forlag (senere hen Forlaget Gyldendal)og bliver dermed det tredje barn i rækken af en søskendeflok på fire.
1903
1907
1910
1913
1913
1919
1920'erne
1922
1929
1931
1935
1938
1951
Kay Bojesen formgav aben med lange armeder skulle bringe knagen ned i børnehøjdeog benene kunne bruges til at hænge tøj på. I løbet af den første måned blev der solgt intet mindre end 600 aber fra Bojesens egen butik og Den Permanente.
1951
1952
1953
1958
1991
2011
I dag dykker Sus Bojesen Rosenqvist fortsat ned i Kay Bojesens sølvarkivog bringer med jævne mellemrum nye Kay Bojesen designs til live i tidssvarende materialer og størrelseruden at kompromittere Kay Bojesens originale design og tydelige særpræg.
Det ultimative bestik: Grand Prix
Med funktionen som udgangspunktgik Kay Bojesen i gang med at skabe den ultimative serie af bestik i sølvud fra den betragtningat bestik er redskabersom nødigt skal stjæle opmærksomheden ved bordetmen derimod yde en serviceså bordets gæster kan fokusere på maden og måltidet. Det mundede ud i en række bestikdele i sølvalle tilpasset hånden og mundensom derved opnåede de velkendte bløde og harmoniske former.
Kay Bojesens bestik vandt hurtigt stor anerkendelseog blev også begavet med den velansete førstepris ‘Grand Prix’ på verdensudstillingen i Milano i 1951som også endte med at give navn til bestikserien. Et par år senere præsenterede Kay Bojesen Grand Prix bestikket i mat stålfor igennem et mere prisvenligt materialeat henvende sig til flere mennesker – og det lykkedes. I dag bliver Grand Prix bestikket flittigt brugt i mange danske hjemog er også at finde i de danske ambassadeboliger verden overhvilket betyder at Grand Prix bestikket dermed kan pryde sig med den sjældne titel: “Ambassadebestik”.
En mand med mange talenter
Kay Bojesen nytænkte konstant sit kunsthåndværk. Han brød med sin samtids normer og var en pioner indenfor detsom vi i dag kender som klassisk dansk design. Kay innoverede formermaterialer og brugsgenstandeog skabte mere end 2000 forskellige designs i løbet af sit driftige arbejdsliv. Foruden sølv og stålmestrede Kay Bojesen også bearbejdningen af materialer som bambusmelaminporcelæntinglas og naturligvis træ.
Allerede i 1920’erne skabte Kay Bojesen sit første stykke legetøj i træog siden hen vandt han gradvist større indpas på legetømarkedetmed sine populære bilertogeog ikke mindst dyr – heriblandt både heste og hundesamt mere eksotiske dyr som flodhestezebra og elefanter. Et af de mest velkendte dyrabener sidenhen er blevet et kendt designikon verden overblev skabt i 1951. Kay Bojesen var blevet spurgtom han ville lave en knagerække til en udstilling med børnemøbler. De lange arme bringer knagen ned i børnehøjdeog de korte ben giver plads til hue og halstørklæde.
I de sidste år af sit livvar Kay Bojesen at finde i baglokalet af sin butik og værksted i Bredgade 47 i Københavngerne iklædt en hvid kittel og med sin koneErnaved kasseapparatet til at betjene de mange kunder. Der blev langet et utal af Kay Bojesens forskellige værker over disken til både børn og voksne. Når man trådte ned i butikkenankom man man til en hel særlig verdenbestående af eksklusivt sølvtøj og bestikabergyngehestelegetøj og gardere i træbarnevogne i spanskrør og Finn Juhls skåle i teaktrædrejet på Magne Monsen træskæreri ovre på den anden side af gaden.
Om virksomheden Kay Bojesen
Kay Bojesens yngste barnebarnSus Bojesen Rosenqvist har siden sine unge år haft en naturlig interesse for sin farfars håndværk og design. Som ung arbejdede Sus i sin farfars butikog hjalp senere sin farOtto Bojesenmed kvalitetskontrollen af Kay Bojesens trædyr og stål.
Efter Grand Prix bestikket blev taget af markedet i 2009besluttede Sus Bojesen Rosenqvist sig for at vende tilbage til Kay Bojesens universefter også selv at have prøvet kræfter som sølvsmed og med uddannelse og arbejdsliv som fotograf.
I 2011 grundlagde Sus virksomheden Kay Bojesen ApS og relancerede sin farfars sølvværker og det ikoniske Grand Prix bestik i mat og blankt stål.